top of page

2023

17.september

NY VIDEO 

Vi er i fuld gang med at indspille en ny video. Videoen er koreograferet af 6 sangere fra Maestra i samarbjede med fotograf Anders Filtenborg. Vi indspillede musikken i Aarhus Musikskoles studie og efterfølgende video en tidlig søndag morgen i midten af Aarhus. Se billeder i Galleri.

22. august

Ny sæson i Maestra 

Så er vi i gang med en ny, spændende sæson i Maestra. Vi har sagt velkommen til 7 nye sangere og er nu i alt 30 medlemmer i koret. Se de nye stemmegruppebilleder i "Galleri".

14.juni

Maestra ønsker alle en god sommer!

Efter en hyggelig sommerafslutning går vi nu på sommerferie indtil august. Det har været en meget spændende og begivenhedsrig sæson med masser af store koncertoplevelser, tur til København og sociale arrangementer. Vi glæder os til en ny sæson i 2023/24, hvor vi allerede har en række spændende projekter i gang. Der er optagelsesprøver for nye sangere i Maestra onsdag d.21.juni. Tilmelding på www.aarhusmusikskole.dk

29. maj

Tak for en virkelig dejlig koncertoplevelse

Det var en skøn oplevelse at dele scenen med fantastiske SØNK i Skjoldhøj Kirke d.25.maj i en næsten udsolgt kirke. Se billeder fra koncerten i Galleri.

10.maj

Køb biletter til vores dobbeltkoncert med SØNK

D.25.maj synger vi dobbeltkoncert med den fantastiske vokalgruppe SØNK i Skjoldhøj Kirke i Aarhus. Vi skal bl.a synge to fællesnumre, og vi glæder os til en helt særlig musikalsk oplevelse. Se link til billetter under punktet "Koncerter" i menuen.

24.marts

Så er vi hjemme efter en skøn weekend i Kbh. med koncerter og hygge.

I Galleriet kan du se billeder fra dobbeltkoncerten med Harmonize, overraskelsen Linedance og ikke mindst højmessen i Brorsons Kirke søndag med Janne Mark og band, hvor vi sang Jannes salmer i helt nye arrangementer af vores dirigent Malene - det var helt særligt <3

15. februar

Vi er klar til koncerter i Kbh!

I weekenden d.17.-19.marts kommer vi til Kbh.

Fredag d.17.marts synger vi fælles koncert med harmonize i Hans Egedes Kirke kl.20, og søndag d.19.marts medvirker vi, sammen med Janne Mark og orkester, til Højmesse i Brorsons Kirke. Vi øver os helt vildt og glæder os meget! 

27.januar 

Nye sangere i Maestra!

Vi har netop optaget en række nye sangere i Maestra og er i fuld gang med at øve til vores tur til København i marts. 

---

2022

21.december 2022

Maestra ønsker glædelig jul og godt nytår!

Vi går nu på juleferie i Maestra efter et efterår med store koncertoplevelser: 

Verden er i farver (Ellevang Kirke), Flaskepost (musikskolens 90 års jubilæum i store sal, Musikhuset Aarhus), Who Killed Bambi (store sal, Musikhuset Aarhus) og vores egen julekoncert i Skæring Kirke. Se billeder i galleriet her på siden. Vi glæder os til nye, store oplevelser i 2023 - ikke mindst vores tur til København i marts. Glædelig jul og godt nytår!

13.december 

Vi glæder os til at dele billeder fra mange store koncerter

December er travl måned for os i Maestra. Vi har netop medvirket i Aarhus Musikskoles 90 års jubilæumskoncert i Musikhuset Aarhus. På søndag synger vi med Who Killed Bambi og en masse seje solister - også i Musikhuset Aarhus, og tirsdag d.20.dec. synger vi vores egen julekoncert i Skæring Kirke sammen med med gæster fra MGK. Billetterne til denne koncert er udsolgt, men vi sætter 50 ekstra til salg i døren. 

2.november

Tak for en fantastisk oplevelse 

Det var helt særligt at synge vores koncert "Verden er i farver" for en udsolgt Ellevang Kirke. Siden august har vi arbejdet intenst med musikken og det sceniske udtryk, og korsangerne har været aktive medskabere af de kunstneriske processer. Se billeder i "Galleri".

26.oktober

Koncerten "Verden er i farver" er UDSOLGT!

Vi glæder os SÅ meget til at synge koncert i en fyldt Ellevang Kirke. 

11.oktober

Billetsalget til "Verden er i farver" er åbnet

Vi er i fuld gang med øvning og planlægning af vores store koncert "Verden er i farver" i Ellevang Kirke d.1.nov. (link til billetter under "Koncerter" her på siden. Koncerten har farver som omdrejningspunkt og har sangerne i Maestra som aktive medskabere af såvel musik som scenisk udtryk. Vi glæder os meget til denne store, stemningsfulde koncert. Plakaten er designet af vores 2.alt Karoline.

1.september

Vi sang for H.M.Dronning Margrethe 2.

Da Aarhus festuge åbnede stod vi foran Aarhus Rådhus og sang, da H.M. Dronning Margrethe 2. ankom sammen med de mange andre gæster. Det regnede en del, så vi afprøvede ny "koreografi" med paraplyer :-)

21.august

Så er vi i gang med en ny sæson i Maestra!

Vi har optaget en række nye sangere i koret og er allerede i fuld gang med at indøve et nyt repertoire til en super spændende sæson med mange store koncerter og projekter forude. Vi har netop holdt "samskabelsesdag", hvor vi i fællesskab har koreograferet og komponeret musik til forestillingen "Flaskepost til fremtiden", som vi skal være med til at opføre i Musikhuset Aarhus i december. Se billeder fra dagen i Galleri.

8.juni

"Sangkraft Synger" og "Human Transformations"

I juni har vi sunget til Sangkraft synger i Vor Frue kirke i Aarhus. Et dejligt arrangement, der bød på en masse sommersange fra vores repertoire og fællessang med publikum. D.5.juni medvirkede vi ved koncerten "Human Transformations" til Aarhus Vocal Festival med 125 andre sangere. Studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium havde komponeret 10 nye værker for kor som en del af vores dirigent Malenes udviklingsprojekt The Composing Conductor. Vi opførte "In The Woods" (Lilach Krakauer, Israel) og "More of Me" (Sven Keet, Holland) - to stærke sange om at finde sine egne rødder som menneske. Se billeder i Galleri.

20.maj

Online coaching med Lilach Krakauer og Sven Keet

Lilach og Sven var med fra henh. Tel Aviv og Amsterdam til vores korprøve. De coachede os i de kompositioner, som de har skrevet til Maestra og som skal opføres til koncerten "Human Transformations" d.5.juni som en del af Aarhus Vocal Festival. De mere under KONCERTER.

17.marts

Koncert og fællessang med Janne Mark

Tirsdag d.22/3 kl.19.30 synger vi med, når Janne Mark og hendes band spiller til koncert og fællessang i Lystrup Kirke. Vi synger bl.a. vores arrangement af "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage", som Janne Mark har skrevet sammen med Naja Marie Aidt. Glæd jer til en helt særlig og stemningsfuld aften.

3.feb.

Tjek vores koncertkalender

Så er vores koncertkalender opdateret. Vi glæder os til at synge for jer til en koncert her i foråret 2022. Her kan I også møde Maestras nye korsangere Chili, Karoline og Maria Jo. Desuden er vi stå heldige, at 3 tidligere sangere vendt tilbage til koret: Andrea, Ida og Sara. 

 

 

---

2021

28.nov.

Vi er så klar til julekoncerter

Vi glæder os så meget til vores 4 julekoncerter. Bl.a. skal vi synge med Vocal Line til en udsolgt koncert i Aarhus d.8/12 som en del af talentudviklingen på Aarhus Musikskole. Se datoer for vores 3 andre koncerter under "Koncerter". Se også billeder fra vores "Lys i mørket" koncert i Hvirring Kirke d.23/11 i "Galleri". Og tjek ikke mindst vores juleplakat, der er lavet af vores 1.sopran Aya Lehn.

27.oktober

Julekoncerter 2021

Det bliver fantastisk at synge julekoncerter i år ovenpå de aflyste koncerter i dec.2020. Se koncertkalenderen for datoer. Inden da har vi også stemningsfuld en "Lys i mørket"-koncert i Hvirring Kirke d.23/11.

15.september

Backing for Sanne Salomonsen

D.10.sep. sang vi til Aarhus Universitets årsshow i Store sal, Musikhuset Aarhus. De andre medvirkende var bl.a. Pernille Rosendal, Sanne Salomonsen, Cæcilie Nordby, Mekdes og Velvet Volume. Vi åbnede koncerten med "Iskrystaller" og sang bl.a. også backing for Sanne Salomonsen. Se billeder i Galleri.

 

6.september

Mange spændende koncerter

Vi er startet op med en masse spændende projekter, bl.a har vi sunget til AAVF Ungdomskorfestival i Musikhuset Aarhus sammen med Barbaros, Mariagerfjord Pigekor, SØNK og Syng Selected. Det var særligt stort at synge vores suite med sange af Pia Raug, da hun sad i salen. Forude venter flere store koncertoplevelser, hvor vi bl.a. skal synge backing for Sanne Salomonsen til Aarhus Universitets Årsfest samt synge to af vores egne arr. "Iskrystaller" (Pia Raug) og "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" (Naja Marie Aidt/Janne Mark).

18.juni

 Maestra ønsker alle en glædelig sommer!

Vi glæder os til masser af spændende projekter og koncerter til efteråret.

10.juni

 Maestra optager nye sangere. Er du over 16 år og dygtig til at synge?

Optagelsesprøver d.22/6-21. Tilmelding på www.aarhusmusikskole.dk

14.maj 

Se med d.19.maj, når vi online præsenterer vores Kompositionsprojekt 2021: Vi skal holde ud, men holde fast i hvad? I perioden januar-maj 2021 har vi ikke kunnet mødes fysisk og øve. Derfor har vi i stedet arbejdet med at skabe vores egne sange og videoer dertil. Resultatet er 5 nye satser for pigekor med temaer såsom håb, tvivl, ungdom, vinterhjerter og forår. Se link til begivenheden på vores facebook-side.

6.april 

I morgen d.7.april kan du synge med Maestra online. Se vores facebook side eller se link på www.sangkraftaarhus.dk

2.februar 

Åh, hvor vi savner at synge sammen i det samme rum!

Men vi holder fast i de ugentlige prøver online hver uge, hvor vi bl.a. arbejder med vores nye kompositionsprojekt. Glæd jer til 5 nye sange komponeret af Maestra!

19.januar

Maestra ønsker alle et GODT NYTÅR!

Vi starter det nye år online som de fleste andre, men vi mødes hver uge og øver os på nye sange sammen. Og så er vi i gang med et spændende projekt, hvor vi i grupper skal komponere små korværker. Vi glæder os til at præsentere dem for jer!

---

2020

2.december

Vores julekoncert i Skelager Kirke er UDSOLGT! Håber at se jer til en af Maestra's andre koncerter i foråret 2021.

Plakaten til julekoncerten er i øvrigt lavet af Aya Lehn, sanger i Maestra.

25.november

Vi er super stolte af vores nye video ISKRYSTALLER, som vi har indspillet

med Juniorkoret og strygekvartet fra MGK-Ø. Se den her på siden under menuen LYT. Vi har også afholdt et andet stort projekt, nemlig 4 små interne koncerter for Maestra's familie og venner - med alle Corona restriktioner overholdt selvfølgelig. Tak til Bisgaard sko, der stillede deres smukke lokaler på havnen i Aarhus til rådighed. Det er helt særligt at synge for et publikum i disse tider, så det har været noget skønne uger. Se billeder i Galleri.

26.oktober

Koncerten d.1/11 er desværre aflyst pga. de nyeste Corona restriktioner. KORVIDA, som vi skulle dele scenen med, er alle over 21 år og må derfor ikke øve som samlet kor ift. de nyeste regler. Koncerten var udsolgt, og alle billetter refunderes automatisk. Vi håber at kunne gennemføre de resterende koncerter i koncertkalenderen i 2020.

8.oktober

I weekenden indspillede vi lyd og video til sangen "Iskrystaller" af Pia Raug sammen med Juniorkoret og strygere fra MGK-Ø fra Aarhus Musikskole. Vi glæder os meget til at vise jer resultatet. Se billeder i Galleri

1.september

Tjek de nye stemmegruppe-billeder under SANGERNE her på siden.

Vi er i fuld gang med at indøve nye sange og glæder os til at komme ud at synge koncerter igen. Tjek datoer KONCERTER i menuen!

10.august

Nu starter sæsonen, og vi glæder os! Vi kunne godt bruge et par sangere mere - et par 1.sopraner og en 2.alt. Kontakt os, hvis det er dig?

---

20.juni

Nu går vi på sommerferie og glæder os til en ny sæson.

21.april

Desværre har også vi været nødt til at aflyse vores koncerter pga. Corona situationen. Vi mødes stadig og øver om tirsdagen online. Det er rigtig rart stadig at ses og synge sammen - hver for sig, men vi kan næsten ikke vente med at komme tilbage i øvelokalet på Aarhus Musikskole og høre hinandens stemmer igen.

11.marts

Vi har desværre været nødt til at aflyse vores koncerter d.17/3 på Ældrecentret i Ceresbyen i Aarhus pga. Corona virus. Desuden er "Musik til livet" d.28/3 af samme årgang.

26.februar

Vi er i fuld gang med at øve op til forårets koncerter og har netop haft 

perfomance-workshop med Peter Kunz, der underviser på Skuespillerskolerne i Odense og København. Se galleriet for billeder. Tak til foreningen SYNG for at bevilge workshoppen.

3.januar

GODT NYTÅR!

Vi var tidligt oppe d.2.januar for at synge nytåret ind på Aarhus Rådhus. Vi glæder os til en ny spændende sæson med masser af spændende koncerter og projekter

---

2019

13.november

Tak for en helt fantastisk opbakning til vores 10 års

jubilæumskoncert i lørdags. Næsten 50 Maestra-sangere, nuværende og tidligere, sang for en udsolgt Ellevang Kirke. Det var en uforglemmelig dag. Følg med på facebook, hvor

vi løbende poster videoer fra koncerten.

5.november

Jubilæumskoncerten er på lørdag! Ih, hvor vi glæder os.

Vi lukker nu for billetsalget, da der kun er 50 billetter 

tilbage - de bliver solgt i døren. 

8.oktober

Så nærmer Maestra's 10 års Jubilæumskoncert d. 9/11 sig. 

Koret udvides denne dag til dobbeltstørrelse, da tidligere sangere i Maestra også synger med. Til koncerten medvirker også strygerkvartet fra Aarhus Musikskoles

MGK samt komponist-studerende Snorre Spange Albertsen, der sammen med Maestra skal uropføre hans korværk. Kom og oplev en helt særlig koncert.

Link til billetter: bit.ly/2OqxkB3

28.september

Tjek vores nye billeder, taget af Anders Filtenborg en 

meget kold dag på DOKK1 i Aarhus. De er her rundt på siden. 

24.september

Vi er i fuld gang med øvning til et spændende program til 10 års Jubilæum i november og har netop haft intens øvelørdag med masser af nye noder og masser af kage!

13.august 

I dag starter vi en ny sæson i Maestra!

Vi mangler to 2.sopraner og en 1.alt. Er det dig? Kontakt os!

3. maj

Tusind tak for en dejlig koncert i Lystrup Kirke. Tak til alle jer, der kom og så koncerten og til vores medmusikanter fra Aarhus Musikskole og MGK Østjylland.

 

24. april 

Vi arbejder på højtryk på at blive klar til vores koncert i Lystrup Kirke den 2. maj. 

25. marts

I dag har vi sunget en vellykket koncert i Christianskirken med en del andre kor fra musikskolen. Tak til jer, der dukkede op og så koncerten.

29. januar

Vi er kommet på Instagram! Find os under brugernavnet maestravocalgroup eller klik på Instagram-symbolet øverst til højre.

Januar

Så er vi klar til en ny sæson. Vi har en masse spændende ting på programmet, så glæd jer.

 

2018

15. december

De sidste to dage har vi været med til Det Himmelske Juleshow i Citykirken i Aarhus. Det var et rigtig dejligt arrangement, hvor vi var med til at samle 220.000 kr. ind til Frelsens Hær og Kirkens Korshær. I kan se billeder fra arrangementet i galleriet.

27. november

Vi har glædet os så meget til at dele vores nye julevideo med jer. Se den her og under "lyt".

 

25. november

I dag synger vi releasekoncert for A Vocal Christmas med en masse andre kor i Lukaskirken. Vi håber på at se jer blandt publikum.

 

26. september

I dag har vi forberedt en julegave til jer alle. Kig i galleriet, og se om i kan gætte, hvad det er.

11. september

Vi er i fuld gang med at øve til koncerten med Aarhus U den 4. oktober i Skelager Kirke.

 

14. august

Vi er tilbage fra sommerferie og klar til en ny sæson. Vi har fået nyt repertoire, nye sangere og en masse spændende koncerter i kalenderen

Juli

Vi er gået på sommerferie. Vi er tilbage igen 14. august

30. maj

Tak for en dejlig forårskoncert  i Hornborg Kirke. Der er nye billeder i galleriet fra koncerten.

April

Vi synger koncert i Hornborg Kirke den 29. maj kl. 19.30.

25. marts

Vi er gået i gang med at øve til vores næste koncert "Maestra og Træklang", som foregår i Dome og Vision i Aarhus.

18. marts

I går var vi på DOKK1 til arrangementet "Live fra Højskolesangbogen", hvor vi fik lov at åbne hele arrangementet og synge for i seks sange fra højskolesangbogen.

I kan læse mere om dagen her og se vores optræden her (vi synger den første halve time i klippet).

På dagen blev vi også fulgt af TV-Avisen. Det indslag kan i se her.

6. marts

Vores nye hjemmeside er endelig oppe og køre. Vi håber, i er lige så begejstrede for den, som vi er.

Marts

Vi har en masse spændende projekter i støbeskéen de næste par måneder, bl.a. en liveoptræden på DRK og en forårskoncert. Læs mere under "Koncerter".

Februar

Tak til MGK og alle de fremmødte for en dejlig koncert i Skt. Lukaskirken.

15.jan.

Godt nytår!

Vi var tidligt oppe d.2.januar og sang nytåret ind på Aarhus Rådhus til deres morgensamling. Nu er vi gået i gang med at forberede koncerten MOD LYSET d.6.februar i Skt. Lukas Kirke i Aarhus. Her deler vi scenen med musikere fra MGK-Ø, og vi skal synge sammen med bl.a. en stryger-kvartet og en e-musiker.

 

2017

23.nov.

Afslutning af Kulturby Aarhus “En poetisk musikalsk vandreforestilling”.

Vi glæder os til at være med d.9/12 kl.18-20 sammen med 100 andre sangere og mindst lige så mange musikere. Se mere på www.flaskeposter.dk eller på Maestra’s facebook-side.

 

9.nov.

“Østens magi” i Badeanstalten Spanien.

Vi havde en skøn koncert for de badende gæster i Badeanstalten Spanien. Vi sang musik fra Iran, Japan og Tyrkiet - sammen med Camilla Dayyani og Cahit Ece. Se billeder fra arrangementet på Maestra’s facebook.

 

2.nov.

“Mørk er November”

I anledning af “Spil Dansk Ugen” sang vi I går en intim koncert i Officerssalen på Aarhus Musikskole sammen med en masse dygtige solo-sangelever.

 

12.sep.

Ny hjemmeside

Glæd dig til Maestra’s nye hjemmeside, der snart er klar. Caja, der er 2.sop. i Maestra, har designet siden.

15.juni

Sommerferie!

Efter en dejlig sæson, der sluttede med en stor koncert til åbningen af Aarhus Vocal Festival, går vi nu på sommerferie og glæder os til en nye sæson i august.

 

28.april

Samarbejde med MGK-stryger kvartet

Vi glæder os meget til at optræde med stryger-kvartet fra MGK-linjen på Aarhus Musikskole. De skal medvirke på to numre til vores koncert til Aarhus Vocal Festival i Ridehuset, Aarhus.

6.marts

3 forårskoncerter lige om hjørnet

Vi glæder os til at synge koncerter i april, maj og juni. I april synger vi til Aarhus Musikskoles festival “Musik til livet”, til maj laver vi dobbeltkoncert med NAURA og i juni skal vi medvirke til åbningen af Aarhus Vocal Festival. Se menuen Koncerter for nærmere info.

3.februar

Nye numre

Efter en fantastisk oplevelse med børnekultur-åbningen af Kulturby Aarhus, går vi nu en periode i møde, hvor vi skal koncentrere os om den ugentlige øvning og indøvning af nye numre.

10.januar

Godt nytår!

Vi er allerede i fuld gang med øvning til Åbningen af Kulturby Aarhus 17 for børn. Forestillingen hedder “Flaskepost til fremtiden” og har over 800 medvirkende børn og unge, fra symfoniorkester til stomp og solo-optrædener. Man kan købe billetter til forestillingen her: www.flaskeposttilfremtiden.dk. Det hele forgår d.20.-21.januar i Musikhuset Aarhus. Følg med på vores facebook-side “Maestra, Aarhus Musikskole”, hvor vi løbende opdaterer med billeder fra projektet.

 

2016

13.december

Julekoncert - UDSOLGT

Julekoncerten d.14.dec. med VOX11 og Maestra er UDSOLGT. Vi glæder os helt vildt til at synge for en proppet sal.

30.november 2016

“Earth” video premiere

Så er der premiere på vores nye video af sangen “Earth”, skrevet af Imogen Heap. Vi er meget glade for den. Vores dirigent Malene har lavet et arrangement af sangen.

Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=JtFS3iDs1uA

Følg også med på Facebook “Maestra”.

 

25.oktober

Vi skal i studiet og indspille + lave video

D.1.november går vi i studiet og indspiller et nyt nummer - hvilken sang er en overraskelse, men vi kan afsløre, at det bliver et noget mere groovy nummer end de forrige, vi har indspillet. Vi skal igen samarbejde med Henrik Birk Aaboe, der står for lydoptagelserne og Anders Filtenborg Spliid skal igen optage video. Vi glæder os!

 

6.september 2016

Julekoncert med VOX11

Så har vi fået planlagt årets julekoncert. Det bliver en dobbelt koncert med vokalgruppen VOX11 d.14.dec. på Godsbanen i Aarhus. Vi skal bl.a. synge et fællesnummer “Fix You”, som vores dirigent Malene lavede til netop VOX11 for nogle år siden. Vi glæder os!

15.august 2016

Så starter vi igen!

Efter en dejlig sommerpause er det tid til at starte op igen. Vi har fået 6 nye sangere med i koret, som vi glæder os meget til at synge sammen med. De kommende måneder bruger vi på at indøve nye numre, som vi glæder os til at præsentere for jer til de kommende koncerter.

27. juni 2016

Vi arbejder i øjeblikket på en ny hjemmeside. Vi glæder os til at præsentere den for jer - ikke mindst de nye, flotte billeder!

Maj 2016

I næste uge d.3.maj synger vi forårskoncert i Sjelle kirke kl.19.30 med både nye og gamle sange på repertoiret. Se mere på facebook.

 

31.marts 2016

Vi er i gang med at lære et nyt arrangement af en sang med Imogen Heap, som vores dirigent Malene har lavet til os. Vi glæder os meget til at synge det for første gang, når Aarhus Musikskoles 7 kor synger fælles koncert i Skt. Lukas Kirke i Aarhus d.19.april.

 

24.februar 2016

Tak for en fed koncert på Mellerup Efterskole. Det var en skøn oplevelse at synge for så mange glade efterskolelelever!

8. januar 2016

Vi bød velkommen til 2016 med en lille morgenkoncert d.4.januar for alle ansatte på Aarhus Rådhus. Det var en dejlig måde at starte dagen og det nye år på. Vi har allerede mange koncerter og projekter i kalenderen, se “Koncerter” i menuen.

 

2015

20.december 2015

God jul og godt nytår!

Efter skønne 5 koncerter siger Maestra på gensyn i det nye år. Vi glæder os til mange nye koncerter og projekter.

27.oktober 2015

5 koncerter på 1 1/2 måned!

Vi har taget hul på en koncertrække på 5 meget spændende og forskellige koncerter! Frem til vores julekoncert i Mårslet Kirke i december skal vi synge både til kulturfestivalen JALLA, stor fælles koncert med Klarup Pigekor og til caféhygge i Plejeboligerne Rosenvang. I søndags sang vi for 300 idrætsudøvere fra hele verden til en stor konference på Aarhus Rådhus. Vi glæder os meget til at synge for et så forskelligt publikum! Se “Koncerter” for mere info.

30.september 2015

To spændende workshops med gæsteinstruktører

Vi har haft to super workshops med gæsteinstruktører. Michael Deltchev kom forbi og lærte os en nye bulgarsk sang, som vi glæder os til at opføre for første gang til koncert d.3.nov. Desuden havde vi besøg af Panda Van Proosdij, der er koreograf og kommer fra Holland, til en spændende workshop i performance. Tjek “Galleri” for billeder.

24.august 2015

Så er vi i gang igen!

Så er vi i øvelokalet igen efter en dejlig sommerferie! Vi er fuldt i gang med indøvning af nyt repertoire og planlægning af koncerter, og så ser vi frem til spændende workshops med gæsteintruktører, bl.a. Michael Deltchev og Panda van Proosdij her i løbet af efteråret.

 

 

Water Fountain, sep.23
WKB 18_12-22.foto.M.B.Laigaard.jpg
Aarhus Uni. årsshow, sep.2021.jpg
6d7030_43ac0944867f431eb9cc40cc34be3d58~mv2.jpg
80709958_1502994223186644_5894717733290901504_n.jpg
20180925_173653.jpg
NY.jpg
AAVF4.jpg
AAVF7.jpg
IMG_1161(1).JPG
12234866_559256614227081_378422151793518
indspil2.jpg
1. sopra.jpg
1. sopra.jpg
m176.jpg
20180925_173541.jpg
IMG_1191 - Kopi.JPG
IMG_1202.JPG
33944648_10215932174476068_4255332770856
IMG_1188.JPG
bottom of page